Hvordan er jeg kommet videre efter Jehovas Vidner?

På baggrund et par kritiske kommentarer på min Facebookside fik jeg lejlighed til at reflektere over hvordan og hvor langt jeg er kommet efter at jeg har forladt Jehovas Vidner. Kritikken gik især på hvordan jeg kunne pege på andre, og sige at de er fastlåst og har vanskeligt ved at komme videre efter at have lagt Jehovas Vidner bag sig. Jeg vil nedenstående forklare hvordan jeg mener at jeg er kommet videre efter at have forladt Jehovas Vidner.

Først og fremmest vil jeg mene, at det handler om hvordan man identificerer sig som person. Jeg har ikke brug for at identificere mig som et X-Jehovas Vidne. Da jeg var i den proces hvor jeg begyndte at forlade Jehovas Vidner oplevede jeg mange forskellige steder på internettet, hvor folk identificerer sig som X-Jehovas Vidner – både danske og internationale websider. Jeg mener imidlertid at X’et let kan få mennesker til at identificere sig så de stadig har en tilknytning til Jehovas Vidner, blot med den ekstra dimension, at de ikke længere er Jehovas Vidner, men stadig savner sammenholdet. Derfor søger de sammenholdet og mindes deres fortid gennemforeninger og fora hvor der diskuteres Jehovas Vidners litteratur. Dermed fastholdes de i en præmis, som omhandler Jehovas Vidner.

For 3 år siden blev Jehovas Vidner politianmeldt af Poul Dal og øvrige fra støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner i Danmark. Efter min bedste overvisning er man endnu ikke kommet meget videre, når man bliver krænket af Jehovas Vidners udtalelser om frafaldne. Der er stadig et bånd, som vil være sundt at få kappet. Det må være optimalt at kunne sig pyt og være ligeglad. Jehovas Vidner må kalde mig lige hvad de vil, det kan ikke påvirke mig, da deres tankegang for mig er uendelig ligegyldig.

Endvidere er jeg blevet kritiseret for at være anonym. Grunden hertil er at jeg ønsker at bevare kontakten til min familie, som stadig er i Jehovas Vidner. Selvfølgelig er min holdning at det kun er sygt samfund, som udstøder kritiske røster, men det er nu engang den præmis som jeg må leve med, hvis jeg ønsker at fastholde kontakten. Jeg er glad for at mine børn kender deres rødder, også selv om dele af deres familie er en del af en sekt. Netop på dette område har jeg ikke sat mig helt fri, men det er et velovervejet valg. Det er et af de ofre jeg må bringe i livet. Noget som min hustru, som aldrig har været en del af Jehovas Vidner, har lært mig, er at livet består af kompromisser. Da min familie betyder mere for mig end deres tro er mit valg anonymitet.

Jeg er endvidere nået frem til at anonymiteten også har stor betydning for at komme videre efter Jehovas Vidner. Hvis jeg var offentlig omkring min identitet, ville det betyde at jeg, som person, netop ville blive identificeret som et X-Jehovas Vidne og et offer. Dette skyldes desværre den italesættelse, som støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner og andre har bedrevet i et forsøg på 5 minutters berømmelse. Det er jo hvad journalister gerne vil høre – at alle tidligere Jehovas Vidner er små stakkels ofre og stærkt traumatiserede. Jeg er hverken traumatiseret eller et offer. Selv om Rejsen ud af Jehovas Vidner har været hård og udfordrende har det gjort mig stærk. Den historie er imidlertid vanskelig at komme ud med, og dermed stiller det mig som privatperson meget bedre at skrive denne blot anonymt.

En anden ting jeg gjorde for efterhånden flere år siden var at skille mig af med al Vagttårnsselskabet materiale. Jeg tog af og til mig selv i konferere med Jehovas Vidners litteratur enten når jeg diskuterede eller ville undersøge noget. Men hvorfor bruge Jehovas Vidners litteratur i min argumentation. Det svarer til at skulle frekventere Mein Kamps hver gang hver gang man skulle modargumentere nazismen. Derfor var det en befrielse ikke at skulle blive mindet om Jehovas Vidners tankegang. Det har i den grad sat mig fri.

Betyder det så at jeg i dag er fri af Jehovas Vidner. Både ja og nej. Min opvækst i Jehovas Vidner vil altid været en del af mig. Men det betyder ikke at jeg lever efter deres præmisser længere.Det betyder også at jeg ikke tænker som et Jehovas Vidne og er ikke længere er bange for dommedag eller at Gud konstant overvåger mig. Jeg søger ikke længere sammenhold som til forveksling minder om det der var i Jehovas Vidner.

Så min anbefaling er giv slip og sæt dig fri!

Reklamer

One thought on “Hvordan er jeg kommet videre efter Jehovas Vidner?

Add yours

  1. Hej.
    Hvor er jeg bare glad for jeg har fundet “dig” og denne her side.
    Jeg er selv anonym da jeg står i fuldstændig samme situation som dig.
    Jeg har ledt efter nogle der jeg kunne tale akademisk med omkring dette her.
    Alle de larmende X-vidner og andre hadere gør jo blot skaden værre, da JV, som du så fint har beskrevet blot tolker det som en religiøs sejr.
    Jeg mener faktisk at mange X’er er ligeså religiøse som de var før – bare med omvendt fortegn.
    Jeg vil glæde mig til at følge dine opslag fremadrettet.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: