Hvorfor navngiver Jehovas Vidner deres børn med atypiske navne?

maxresdefaultJeg har flere gange fået stillet spørgsmålet; hvorfor hedder Jehovas Vidners børn ofte nogle underlige navne?

Indledningsvis kan jeg oplyse at der er ikke et krav fra Jehovas Vidners ledelse om hvad børn skal navngives, så forklaringen skal findes i en lidt anden kontekst.

Jeg har ikke et endeligt svar på hvorfor, da det vil kræve en større psykoanalytisk undersøgelse. Mine mange års indsigt i Jehovas Vidner kan dog hjælpe med at besvare spørgsmålet. Det følgende vil derfor kun være baseret på mine oplevelser.

Det kræver lidt baggrundsviden om Jehovas Vidner, inden jeg kommer frem til konklusionen.

Jehovas Vidner er en benhårdt topstyret sekt, hvor man som medlem og individ har meget begrænset handlefrihed. Det betyder at der er begrænsninger for mange områder af livet, for eksempel hvilket tøj man har på, hvilken uddannelse man tager, hvilken type job man har, hvilke fritidsinteresser man har og hvilken seksuel orientering man har. Det betyder at de lever i en subkultur i Danmark, hvor kulturens udvikling er stramt topstyret. Man kan ikke gøre hvad man vil, for træder man ved siden af sektens normer, vil man blive dømt hårdt.

Dermed har det enkelte Jehovas Vidne meget begrænsede muligheder for at skille sig ud fra mængden af Jehovas Vidner. Mange mennesker har af natur brug for at skille sig ud og føle sig unikke, og derfor har nogle Jehovas Vidner fundet deres egne veje. Ved at navngive deres børn med navne som kun 2-3 andre har i Danmark, føler de sig specielle og unikke.

Jeg oplevede det oftest med lavere uddannede Jehovas Vidner, som oftest gjorde rent eller pudsede vinduer. På grund af at der ikke er de store karrierenæssige udviklingsmuligheder i disse job, valgte en del medlemmer at bruge meget energi på at avancere i Jehovas Vidners hierarki. Desuden navngav de deres børn med  outrerede navne, hvorved disse mennesker kunne føle at de fremstod som noget særligt og unikt inden for sekten. En del af denne gruppe vælger også at give deres børn navne, som de har fundet i Bibelen, og for derved at give udtryk for at de var mere religiøse.

Dermed er min vurdering at sektens medlemmer kompenserer for manglende personlig udvikling, som følge af sektens stramme styring, ved at navngive børn med outrere navne, for herved at forsøge at fremstå som unikke individer.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: