Den larmende tavshed om pædofili

pexels-photo-277670.jpeg
Jehovas Vidners topledelse er et lukket land, når det drejer sig om at udtale sig om håndteringen af pædofili.

Undrer du dig ligesom jeg over den larmende tavshed der udvises af Jehovas Vidners i forbindelse med de mange retssager og skandaler omhandlende pædofili i Jehovas Vidner.

Senest er der lækket 33 hemmelige dokumenter som indeholder kommunikation mellem lokale ældste og Jehovas Vidners topledelse i New York. I en af sagerne går der flere år fra at topledelsen får kendskab til sagen og til at sagen bliver taget op af en intern domstol, kaldet et dømmende udvalg. Af dokumenterne fremgår det også at ledelsen i en lang periode betvivler ofrenes troværdighed frem for at hjælpe disse. Du kan læse mere om lækket i dette link.

En af de væsentligste grunde til, at jeg begyndte at tvivle på Jehovas Vidners ledelse for mere end 10 år siden, var netop tavsheden og at man fra topledelsens side, og i særdeleshed fra hovedkontoret i Brooklyn, kun foretog sig noget, når der var tale om brandslukning. Med andre ord – man har kun foretaget nødtvungne forandringer, når udstødte har gravet snavs frem. Man kan rent faktisk argumentere for at det er, hvad Jehovas Vidner betegner som “frafaldne”, som har æren for den handlingsplan, som blev udarbejdet tilbage i 00’erne. Det var uden tvivl et massivt pres i forbindelse med sagen der verserede i Australien sidste år, som medførte at Vagttårnet følte sig presset til at tage afstand fra pædofili ved det seneste sommerstævne.

Vagttårnet har på intet tidspunkt været på forkant med håndtering af pædofili og kommenterer ikke på emner som berører sager om seksuelt misbrug og ej heller på deres håndtering. Når man retter fokus på Jehovas Vidner, skal man ofte til lægge mærke Child-Sexual-Abusetil det som ikke bliver omtalt, da det ofte er her de brådne kar gemmer sig. På Jehovas Vidners hjemmeside er der en underside med titlen “Den juridiske udvikling“. Her findes der oplysninger om blandt andet udviklingen af det retlige forløb i Rusland, og andre retssager mod Jehovas Vidners organisation. Når det kommer til høringen i Australien omkring pædofili, er der larmende tavshed. Når det kommer til sagen hvor det styrende råd blev dømt til at betale 13,5 millioner dollars til et offer for pædofili, Jose Lopez,  i USA er der larmende tavshed (link til artikel om sagen). Hvis Jehovas Vidner mener at de handler korrekt, hvorfor så ikke være åben omkring høringer og retsager? Hvorfor ikke – så at sige – “tage tyren ved hornene” og omtale de udfordringer de ser omkring håndtering af pædofili? Eller hvis de mener at de er blevet dømt uretmæssigt, hvorfor så ikke forklare dette, på lignende vis, som de modargumenterer dommen i Rusland, hvor de er blevet dømt til at være ekstremister. Hvorfor tavshed?

Vagttårnet bruger meget tid til at forklare medlemmerne, hvor vigtigt det er at sige undskyld. “Hellere sige undskyld en gang for meget end en for lidt”. Gælder denne regel ikke for Vagttårnet selv. Vagttårnets ledelse har ikke én gang givet en undskyldning for deres meget ringe måde at håndtere sager om pædofili. Hvorfor ikke udvise ofrer for pædofili den empati og sige undskyld for tidligere tiders stærkt uheldige håndtering af pædofili?

Hvorfor ikke lægge en guide på forsiden af jw.org, som fortæller hvordan man som offer skal håndtere situationen.

Klik på dette link hvis du er blevet misbrugt som barn eller ønsker yderligere information om pædofili. Husk at du har pligt til at anmelde kendskab til pædofili i Danmark – også før du går til de ældste.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: