Nej tak til “Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner”

I 1990’erne opstod flere grupper af tidligere Jehovas Vidner og de mest fremtrædende var Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner (Støttegruppen) og Kristen Frihed. Kendetegnet for begge grupper var at de opstod i kølvandet af udstødelse af stifterne. Herefter søgte de et fællesskab med ligesindede.

Støttegruppen og Kristen Frihed blev sammenlagt til en forening, Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner for omkring 10 år siden.

Begge grupperinger var og er kendetegnet ved et stort behov for afstandtagen til Jehovas Vidner, hvilket til en vis grad er forståeligt, da mange af disse har lidt store tab i Jehovas Vidner, som følge af familie og venner har afskåret kontakten til disse.

Endvidere ses det ofte at fremtrædende medlemmerne af Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner har behov for at indtage en offerrolle. Det er så  trist at disse mennesker ikke ser sig for vindere – de er ude af sekten igennem mange år. Ofrene er de som stadig føler sig fanget i sekten.

Bemærk at jeg ikke mener at alle, som er medlem af Jehovas Vidner er ofre, da det er min overbevisning, at nogle mennesker befinder sig fortræffeligt i sekten.Ofrene er kun de som ønsker at bryde ud, men som føler at konsekvenserne er uoverstigelige. 

Desværre var der i disse tidlige grupperinger af ex-jehovas Vidner en tendens til at videreføre adfærd, som de har fået i deres liv i Jehovas Vidner. Eksempelvis var Kristen Frihed i sin oprindelse inspireret af de oprindelige bibelstudenter i sin tilgang til at redefinere sandheden. Kristen Frihed  praktiserede endvidere en form for udstødelse i sin vorden, på trods af de selv var blevet udstødt af Jehovas Vidner.

Igennem mange år var nogle af de førende kræfter inden for de to bevægelser Poul Dal, Søren Bo Rødgaard Henriksen og Kjeld Munch Rasmussen.  De to førstnævnte er stadig aktive, der avendes som “eksperter” af medierne og er særdeles engagerede i miljøerne omkring ex-Jehovas Vidner. Sidstnævnte, Kjeld Munch Rasmussen, er ikke længere en del af Støttegruppens top. Dette skyldes en anklage om incest, som blev rettet mod Kjeld Munch Rasmussen, af hans søn, forfatteren Kim Leine i bogen Kalak. I 2014 erkendte Kjeld Munch Rasmussen dette forhold. Kjeld Munch Rasmussen har aldrig beklaget overgrebet, men har i stedet anklaget sønnen for at have forført sin egen far

Foreningen for tidligere Jehovas Vidner blev konfronteret med problemstillingen, at Kjeld Munch Rasmussen havde erkendt at han var incestuøs, men foreningen ønskede ikke at tage afstand. Jeg overværede debat på Facebook, en debattør bragte emnet på bane. Blandt ledende skikkelser i støttegruppen, oplevedes nogle meget aggressive og usaglige anklager mod debattøren, som bragte problemstillingen på bane og fra støttegruppens side ønskede man heller ikke i denne sammenhæng at forholde sig til problemet.

Kjeld Munch Rasmussen er dog ikke blandt kontaktpersonerne hos støttegruppen længere.

Det er bemærkelsesværdigt at Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner ikke på noget tidpunkt har haft behov for offentligt at tage afstand fra Kjeld Munch Rasmussens handlinger og holdninger, når det netop er hvad de har afkrævet Jehovas Vidner, netop at de skal tage afstand til incest. Tidligere brugte foreningen også en del plads på deres hjemmeside, x-jv.dk, til at informere om Jehovas Vidners problematiske syn på håndteringen af pædofili, hvilket nu er særdeles nedtonet.

Mine grunde til at skrive dette blogindlæg er ikke at udstille Støttegruppen for tidligere Jehovas Vidner, men at gøre opmærksom på at det for manges vedkommende ikke er det mest hensigtstmæssige sted at modtage hjælp, når man ønsker at komme videre efter Jehovas Vidner.

Min anbefaling, til dig som ønsker et andet liv, end det Jehovas Vidner kan tilbyde, er at være aktivt opsøgende i forhold til at få en nyt omgangskreds. Gå til sport, find en fritiskinteresse og mød mennesker, som ikke er Jehovas Vidner. De vil åbne din horisont, for den frihed som er på den anden side af livet i Jehovas Vidner. Nogle har traumatiske hændelser med i bagagen efter livet i Jehovas Vidner, og i sådanne tilfælde kan det været vigtigt at få professionel hjælp i form af eksempelvis terapi. Der findes også en hjemmeside, eftertro.dk, som måske kan være en hjælp.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: