Livet efter Jehovas Vidner

Jeg mener i al ydmyghed, at jeg er helt ude af Jehovas Vidner i dag – mentalt og fysisk. Dette har været en lang rejse som begyndte i midten af sidste årti. Jeg er dog ikke 100% frigjort fra Jehovas Vidner, da jeg stadig har aktive relationer til familie som er Jehovas Vidner. Denne relation ønsker jeg at bevare, da det uanset mine valg stadig er en del af mine rødder og blodet bånd er stærkt. Mine børns bedsteforældre er stadig en del af Jehovas Vidner og mine børn fortjener at kende deres bedsteforældre, som de holder meget af. Denne mulighed foreligger primært fordi jeg ikke er udstødt af Jehovas Vidner. Dette er også grunden til at denne blog vil forblive anonym, så længe mine nærmeste familiære relationer i Jehovas Vidner stadig lever.

Tror jeg stadig på Jehovas Vidners doktriner? Nej på ingen måde – jeg har gjort mig 100% fri at deres tankemåde. Jeg gennemgik i nullerne et paradigmeskifte – ikke bevidst – men det kom naturligt gennem nysgerrighed, erfaring og megen læsning. Resultatet er blevet at jeg vil betegne mig som kulturkristen agnostisk ateist. Det kræver nok en forklaring!

En agnostisk ateist er en person som overvejende ikke tror på en teistisk gud, men jeg er ikke afvisende, såfremt jeg ser reelle beviser på en teistisk gud. Disse beviser er jeg endnu ikke blevet forelagt.

Min mision med bloggen er at give medlemmer af Jehovas Vidner, som er tvivlere, rum for at tænke over deres tilværelse. Jeg er ikke fortaler for at alle skal forlade Jehovas Vidner. Nogle mennesker trives i Jehovas Vidner. Nogle som har forladt Jehovas Vidner, mangler har aldrig fået erstattet Jehovas Vidner med andet, og bruger hele deres liv på at være “anti-Jehovas Vidner”. Disse mennesker tror jeg næsten har det vanskeligere end mange Jehovas vidner. Disse “anti-Jehovas Vidner” bruger hele deres liv på at bekæmpe deres fortid, og må medføre en masse negativ energi.

Det tidligere Jehovas Vidner kommer kun videre med sit liv at bekæmpe fortid, men ved at forlige sig med fortiden og derved have fokus på at skabe sig en fremtid. Vi står alle på skulderne af vores fortid, og dermed et produkt af fortiden.

Derfor er hensigten med min blog at hjælpe dig som er tidligere Jehovas Vidne og dig som – måske – er på vej væk fra Jehovas Vidner, til at gøre det så du også bliver et helt menneske, når du har taget springet. Desuden vil jeg nuancere emner som gennem de seneste 40 år har optaget Jehovas Vidner og deres modstandere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: